Partnere
BØRNEHJÆLPSDAGEN
Børnehjælpsdagen formål er at styrke børn og unge i Danmark – vi har et særligt fokus på anbragte børn (0-17 år) og udsatte unge (0-29 år). Vi ruster dem til voksenlivet, så de har bedre mulighed for at få en uddannelse, komme i arbejde og blive selvforsørgende. Vi arbejder med at styrke den mentale og fysiske robusthed hos målgruppen – med afsæt i fire indsatsområder: de sociale kompetencer, de personlige kompetencer, ernæring og bevægelse. Sidste år fik 9.720 anbragte børn og unge direkte glæde af vores arbejde.
DANSKE BANK
Siden 2008 har Danske Bank arbejdet for at give børn og unge en sund start på deres økonomiske voksenliv gennem “Program for Finansiel Forståelse”. Det gør vi, fordi analyser viser, at mange mennesker, både børn, unge, studerende og forældre, kan have glæde af at få en større økonomisk forståelse – og at de gerne selv vil lære mere om penge og privatøkonomi. “Program for Finansiel Forståelse” indeholder en række webbaserede materialer, som kan bruges af børnene alene, sammen med forældrene eller i skolen. Et af vores tiltag er “Control Your Money” – et interaktivt online-koncept, som skal lære børn i 4.-10. klasse om penge og privatøkonomi.
FREMTIDSFABRIK
Fremtidsfabrik er en taskforce med speciale i konceptudvikling og inddragende kommunikation på såvel digitale som analoge medier. Vores ideer testes i Talentfabrik – et sted, hvor kreative unge kommer for at dele ideer. De unge er firstmovere med et stort netværk og med viljen og evnen til at sprede vores koncepter.
